Godt Nytår til alle i branchen





Så blev det 1. Januar 2020, med hvad det nu indebære, med tømmermænd og lignende. Nogle af os har måttet holde hjulene igang lige til det sidste, med fødevare transport og med at sørge for at der har været krudt nok til alle.

Mange ting er sket i 2019. Her tænker jeg blandt andet på Filippiner balladen fra Padborg / Esbjerg, og sagen med HP Therkilsen også fra Padborg. Det er pudsigt at netop nogle af de rigtigt store vognmænd også er dem som har det mest lempfældige syn på mennesker, og hvordan man behandler sine medarbejdere. Sjovt nok er de alle medlem af samme eksklusive klub med hovedsæde ... Nå ja... i netop Padborg. Man må vel antage at denne klub på et tidspunkt forsvinder helt, da der hver gang de har en vognmand med en dårlig sag, bliver et medlem mindre.

2020 starter hårdt ud med kæmpe bøder, for alvorlige fejl på lastbilerne. Hvordan forløbet bliver på det område vil tiden vise.

2020 byder dog også på positive tiltag. Hastigheden på landeveje er fra 1. januar 80 km/t hvis andet ikke er anført, og der skal man lige tage sig i agt, fordi der er nogle steder opsat nye skilte som omfatter lastbiler og køretøjer med påhængsvogn. Disse skilte ved jeg er opsat på ringvejen i Viborg fra Bilka rundkørslen og mod Vejle,
Se punkt 6 i linket :
 https://www.dr.dk/nyheder/indland/overblik-11-nye-love-og-regler-der-traeder-i-kraft-fra-i-dag

Nu mangler vi så at se effekten af EU-vejpakken, og kontrollen med den. Vejpakken skulle gerne være med til at sætte en stopper for de mange dårlige sager i vores branche. Helt sikkert er det, at nogle vognmænd og speditører har været på overarbejde for at finde smuthuller i vejpakken. Jeg håber at det der er lagt op til kommer til at fungerer efter hensigten.

Med dette et Tak for 2019, og håbet om et rigtigt godt 2020 for alle i branchen.

Pas godt på jer selv, og hinanden derude ....

MVH KE



Kommentarer