Livet som eksport chauffør giver mange fantastiske og sjove oplevelser. Også det at være ansat i et mindre firma, hvor man nærmest er en slags familie, giver plads til en masse sjove og gode oplevelser.
Da jeg havde kørt ved Brian et års tid, var det tid til at få en ny trækker, og en lige så ny trailer. Det er bestemt noget specielt selv at være med til at bestemme opbygning, og plysning. Og hold da kæft hvor tiden går langsom mens man venter på at bilen kommer. Men den kom, og nu skulle der prøves, kigges og pilles. Brian havde hentet den, i Hedensted, og ringede at nu kunne jeg komme og flytte ind. Jeg er ret sikker på at der røg dæk for 50.000 km på den gamle lastbil for at køre de 2 km ned for at bytte.
Indflytningen blev klaret, og hold da op, hvor kan man altså få samlet meget skrammel på et år .. det var nærmest som at flytte en hel villa. Nå men det blev klaret, og nu skulle traileren også knappes på. Jeg bakkede under, det klikkede fra skamlen, MEN nu gav det et underligt ryk i bilen, og et sært bump.... hvad pokker var det?? Jeg gik ud og kiggede på skamlen, den var låst, alt var ok. Jeg prøvede at nokke lidt med bilen, det blev ved med at sige forkert. Nu måtte jeg til at gå lidt grundigere til værks. Jeg koblede fra igen, og så opdagede jeg hvad der var galt. Man havde ikke tjekket om skammelboltene var spændt ..... der var end ikke tøtrikker på undersidet, jeg kunne simpelthen trække boltene op. Nogen på værkstedet fik ret røde øre da jeg mødte op fredag aften lige inden lukketid .... det blev så til en laaaang fredag for mekanikkerne.
Efter nogle uger var der så en weekend besøg af skiltemaleren. Der skulle dekoreres og sættes navn på bilen. Jeg havde ikke selv tid til at være med, men det kunne vognmanden og skiltemaleren vel også sagtens selv klare .... troede jeg .....
Ugen efter begyndte der at falde underligt spydige bemærkninger om min nye DAF. Det kunne være "tillykke med din nye Scania" eller Bedford ... eller Var det en Volvo" ... Jeg betragtede det som en joke pga misundelse. Det var en fed bil at køre med, og jeg var en af de første i DK som fik en 105`r, så selvfølgeligt var der en vis stolthed.
En dag hvor jeg havde læsset ved Paroc i Hassleholm, skulle jeg køre til Trælasten i Vorebasse. De som kender den vil vide at den ligger ude på Søren Tyndskids fætters mark. Jeg kunne ikke nå dertil inden de lukkede, så valgte en rasteplads 5 km derfra. Det var fantastisk sommervejr, og jeg fandt en konservesdåse frem, sammen med mit kogegrej. Mens maden nu stod og varmede, ville jeg lige have et billede af det flotte nye træk. Det var så her jeg fandt løsningen på drillerierne.... men først efter jeg havde spist. Jeg ville lige se billederne på PC, så fik dem lige kørt over fra kameraet, og her viste der sig noget meget mystisk. Jeg havde pudset,poleret, og vimset rundt om den fine nye bil uden at opdage noget, og jeg må sige at da jeg så billedet, røg jeg ud af førehuset, for at se om det nu også kunne være rigtigt og tror ikke Brian nogensinde har fået en skideballe større i telefonen. ..... Han skraldgrinede bare ........ lige som en hel del andre havde gjort hele ugen, og JA de havde sat et Volvo merkat på frontgitter.... HRMPF....Det sociale samvær, var en ting vi alle i firmaet holdt meget af. Vi gjorde ofte meget for at komme med de samme færger, eller at mødes til fyraften. Et af vores yndede tilflugtssteder, var OK tanken i Nyborg. Det var et sted med god mad, og hvor vi havde fået lov til at holde nathvil. Vi havde det sjovt med personalet, og det var en trist dag da de måtte dreje nøglen om. Faktisk gik det en af mine kollegaer så meget på, at han nu ikke kunne få den gode mad mere at han følte sig nødsaget til at gifte sig med en af køkken pigerne.
Hos Brian og hans kone Pernille, var døren altid åben. Kom man forbi på turen, var der altid kaffe på kanden, og ramte det spisetid, var der også altid mad nok til en chauffør eller 2.
Som jeg tidligere har fortalt, var min skilsmisse ikke uden problemer i forhold til mine unger, og her var der fuld støtte fra arbejdspladsen. Skulle jeg have fri var det aldrig et problem. Der var mange retsmøder, og mange aftaler som skulle overholdes, for at beholde retten til at se mine unger. En ting jeg har erfaret fra andre chauffør kollegaer, er at de har mistet forbindelsen til deres børn, fordi det som chauffør er meget svært at få familieliv, og arbejde til at passe sammen. Det er uhyggeligt nemt, for en mor til sine børn, at få fuld forældremyndighed, med begrundelsen at chaufførjobbet ikke harmonerer med at være far. Det kræver meget af en arbejdsplads at være fleksibel, så det kan lade sig gøre at være weekendfar. Jeg havde sat mig i hovedet, at om det så måtte koste mit job, var ungerne det vigtigste, og ved at se og høre om det savn andre kollegaer har haft, skulle den kamp bare tages.
Hvordan man takler en situation, hvor man både er chauffør på fuld tid og ikke bare weekendfar, men også alenefar på fuld tid, hvilket jeg pludseligt stod i, fortæller jeg om på et senere tidspunkt.
De første år, hvor jeg kørte eksport, var det stort set kun Sverige, danmark og nord Tyskland. Der var et par steder vi hentede gods i Flensborg og i Slesvig. Der knytter sig nogle sjove historier til begge steder. Det ene sted, var et firma, jeg mener det hed Milack. Vi hentede bigback med mælkepulver, som skulle til Sverige. Første gang jeg kom der gik jeg ind i receptionen, hvor de meget behjælpeligt fortalte mig hvor jeg skulle holde og åbne siden. Det gjorde jeg så, men truckføren kom flyvende, og skældte voldsomt ud på tysk, hvilket jeg ikke forstår ret meget af, og slet ingenting, når de råber af mig. Jeg spurgte ham høfligt om han ikke kunne prøve igen på engelsk, hvortil han svarede på tysk " du er i tyskland, og her taler vi tysk!" hmm ... oki ... jeg fortalte ham så på dansk, at i danmark var vi nærmest oversvømmet af tyskere hvert eneste sommer, og de talte så gu da stadigt tysk, selv om de var i danmark. Han kiggede lidt underligt på mig, inden han slog en kæmpe latter op, med ordene, " ok, så taler vi bare dansk" nu var det min tur til at se forskrækket ud. Han var skam tysker, og havde faktisk ingen forbindelse til danmark, men havde for sjovt taget et aftenskole kursus i dansk.
Det andet sted i Flensborg, husker jeg ikke hvad hed, men de producerede en eller anden form for mega dyrt folie på kæmpe ruller. Jeg fik et læs første gang, med besked om at skulle have retur læs med til dem igen. Læsset skulle til et firma lidt uden for Eg i Sverige. Jeg finder derop, dog med lidt bøvl, da der er en jernbane som ikke lige lader sig passerer, pga broer som er for lave. Da jeg endeligt kommer til firmaet, og har fået læsset af, kommer de med en masse ruller som er serdeles ødelagte. Jeg spørger hvad pokker de har lavet med dem. De fortæller mig så, at der nogle dage før var kommet en polsk bil med rullerne. Han havde ikke kunnet finde vejen uden om jernbanen, og havde trukket læsset gennem en bro, på 3,6 meter. Trækkeren skulle være totalt smadret, og alligevel havde han præsteret, at få traileren halvt gennem tunellen... oki det gav mening hvorfor rullerne var smadrede. Det skal siges, at det var før den helt store invasion fra østeuropa, men resultatet er efterfølgende ikke udeblevet.
Fortsætter i en ny tråd en anden dag
KE
Kommentarer
Send en kommentar