Som fortalt sidst var livet med eksport, en spændende og sjov tid, med fart over fældet. Det gav en masse sjove minder. Jeg fandt ud af at der findes 2 slags svenskere, de pisse sure, og de over flinke. Heldigvis er der flest af de sidst nævnte. Jeg opdagede også, at der var en del danskere som er bosat derover.
En af de mere finurlige og sjove oplevelser, var da jeg efter at have tømt traileren i Kalmar, blev sendt til en flække oppe i fjeldene lidt nord for Nybro, som hedder Frøseka. Der skulle ligge en fabrik som producerede tavler. Det lykkedes efter lidt tøffen rundt at finde fabrikken, men selvfølgeligt var de gået hjem kl 15 da jeg ankom. Det er så i en sådan situation, man er ved at eksploderer, for på døren kunne jeg konstaterer, at de først åbnede kl 7.30. Det var så her mit lager af nødrationer, i form af dåsemad og min spritkoger kom til sin ret. Flækken ligger vil tro 15 km ude i nowhere. Der havde sikkert engang været en købmand og en cafe, men det var i alle tilfælde før jeg nåede der op.
Jeg parkerede lidt ind til siden af vejen, så andre kunne komme forbi, selv om jeg egentligt ville mene at det umuligt kunne ske, ingen ville farre så meget vild at de ville ende der. Faktisk var der et lille elværk, og nogle få forladte huse omkring fabrikken, et lidt skummelt sted. Nå men naturen var mu ganske flot deroppe, og der var en lille sø på stedet.Jeg fik varmet noget mad, og sad lidt og nød naturen og den ufattelige stilhed på stedet, Ja man kan jo lige så godt få det bedste ud af situationen. Der blev brygget en kande kaffe, og så om i køjen og se lidt tv. Solen var lidt skarp, så jeg havde trukket gardinerne for. Da jeg nu ligger der og flader ud til svensk national tv, er der pludseligt noget som banker på døren til lastbilen. Jeg er nærmest ved at hamre hovedet op i overkøjen af forskrækkelse. Jeg havde holdt der flere timer, og der havde ikke været et øje at se nogen steder. Jeg kigger ud under gardinet, men der var ingen udenfor..... hmmm ..... mystisk.... Nå men om og øve det svenske sprog igen. Der gik vel ca et par minutter, og så bankede det igen, og endnu engang, røg hovedet i overkøjen. Jeg nærmest fløj om på føre sædet, samtidigt med at jeg både flåede gardinet fra og samtidigt fik fat i min store ½ meter lange og 2 kg tunge stavlygte, men endnu engang var der ingen at se ????????????????
Mens jeg lidt forvirret og undren sidder et øjeblik, og tænker over situationen, begynder det at banke for tredie gang, og denne gang nærmest sparker jeg døren op, og tager samtlige trin ned i 1 spring, med lygten klar til at dele skrammer ud.
Da jeg lander, ser jeg til min store forbløffelse, en lille forskrækket ældre mand sidde i en kørestol, med en stok i hånden. Den lille mand, siger stammende af skræk " jeg ser det er en dansk lastbil, og ville spørge om du har øl man kunne købe?"............
Jeg måtte lige trække vejret dybt, inden jeg fortalte, at vi aldrig havde øl med til at sælge af. Vi sad lidt og snakkede, da jeg gerne ville vide hvad i himlens navn en gammel mand i kørestil lavede derude i ingenting. Han boede faktisk i et hus bag fabrikken, og det skulle vise sig, at han faktisk var dansker, men havde boet der i Sverige i 50 år.
Selvfølgeligt havde jeg en ramme sort guld i side skabet, og da han inviterede mig over i hans hus til kaffe, tog jeg en håndfuld med til ham.
Det blev ikke sidste gang, jeg skulle hente tavler deroppe, og heller ikke sidste gang jeg mødte manden og hans svenske kone. Så snart han så den sorte lastbil, kom han trillende ned og bankede på førehuset med sin stok, og så var der dømt god aftensmad, og han fik sin håndfuld sort guld.
Sort Guld er guld værd i Sverige
Sådan en ramme sort guld kommer man faktisk ret langt med i Sverige. De vil nærmest give deres højre arm for en enkelt øl. En dag kom jeg oppe fra Paroc i Hassleholm. Jeg vidste fra turen derop, at der var vejarbejde, og at der var trafik regulering, med kun en vejbane åben i 5 km. Uheldigvis bliver jeg stoppet af vejmanden, og skulle nu vente der 20 minutter på at det blev sydgående trafik som måtte køre ..... FOR EN I H........... SKU ... og F......, det havde jeg ikke tid til, jeg havde en færge i Kalundborg jeg skulle nå, og den kørte lidt skarpt med tiden. Det var bagende varmt, og den temmeligt gnavne mand med stop flaget stod og bagte i en stor vinterjakke. Det slog mig, at jeg havde lagt et par sorte ned i køleskabet. Jeg fik dem fisket frem, og kaldte på vejmanden. " kan jeg ikke slippe igennem? " spurgte jeg, men nej ikke tale om. Jeg satte de 2 sorte op i vinduskanten og spurgte om han var sikker? Det var han pludseligt ikke ... han kaldte på hans radio, at der lige kom en lastbil mere igennem som skulle nå en færge. " kolde fra skabet til vejmanden, og jeg var afsted :D
Vi kørte bordplader fra et firma i Herning, til en stor køkkenfabrik i Ballingsløv, ikke så langt fra Hassleholm. De lukkede varemodtagelsen på fabrikken kl 13.00, og kom du derefter, fandt du virkeligt ud af hvad en sur svensker var. Jeg var på vej derop en dag, og havde regnet ud at jeg kunne være der ca kl 14. På vejen derop, mødte jeg min kollega "Fnug" Han ringede mig op, og fortalte mig, at jeg lige så godt kunne finde et sted at gå til ro indtil næste dag, da de ikke ville læsse mig af efter 13, og at jeg ville få verdens største skideballe på svensk hvis jeg kørte derind alligevel.
Jeg havde været der før, og havde også rendt ind i en råbende og skrigende truckføre, men jeg tog chancen alligevel. Et helt læs var faktisk kun 3 løft, så det ville være hurtigt overstået. Da jeg ankom i varemodtagelsen, tog jeg 2 sorte med ud, og satte på dørkpladen, og begyndte at trække presenning fra, og ganske rigtigt ... trucken kom farende med sådan et raseri at han nær var væltet med den da han vendte ved siden af lastbilen. Han fløj ud af maskinen gasblå i hovedet af raseri og råbte at jeg godt kendte reglerne ved dem. Jeg gik blot hen og tog de 2 sorte og råbte tilbage til ham " Det var da synd" og så åbnede jeg døren til lastbilen og satte øllene ind..... hehe ... "Jamen fann, så skynd dig at lukke op, råbte han tilbage, og nu med forbløffende mild stemme, en halv time senere var jeg ude af porten igen, tom.
Jeg kørte efterfølgende ned til Paroc, og fik læs på igen, og så afsted mod Danmark igen. På vejen tilbage mod Danmark ringede Fnug igen, han ville da lige høre hvor jeg havde slået lejr. Jamen jeg er da på vej mod Danmark med læs igen. Det nægtede han simpelthen at tro på. Hvordan jeg havde båret mig ad gik der lang tid inden jeg fortalte ham.
Spøjse svenskere
En dag efter jeg var blevet tom, skulle jeg læsse på Emmaboda glasværk. Selvfølgeligt kom jeg lige til lukketid, men fik besked om at jeg bare kunne holde på deres parkeringsplads. Jeg spurgte om det var muligt at finde et sted at spise i byen, og jada, jeg skulle bare følge vejen et par hundrede meter, så var der en tunnel under jernbanen, og så var jeg nærmest midt i byen. Jeg låste bilen og dappede der om, og fandt ganske rigtigt et spisested. Jeg gik op til disken, hvor der sad en flok svenskere og snakkede og tyggede i et par tynde lokale øl. Jeg henvendte mig til manden bag disken og sagde til ham at jeg gerne ville have en bøf med pomfrit..... Han fattede ikke en rygende fis. Jeg prøvede igen, og stadig lignede han et spørgsmålstegn, endnu engang forsøgte jeg at forklare manden hvad jeg ville have. Denne gang kiggede han på dem ved disken, og sagde så opgivende " Jag förstår inte vad de dumma skåninge säger." En af de som sidder og drikker læner sig over disken og siger så til ekspedienten " han är inte skåning, Det är mycket värre, jag tycker att det är danskt........." Jahehh... så ved man da lige som hvor man står henne :D :D :D
Fortsættes i en ny tråd en anden dag
KE
Kommentarer
Send en kommentar