Sidste gang fortalte jeg om hvordan, jeg igen havnede i en lastbil, efter at have været on and off, samtidigt med at jeg havde haft min egen virksomhed. Skilsmisse, og lukning af min forretning, var noget som tog hårdt på både psyke og det fysiske helbred.
Jeg må sige at beslutningen om at komme til at køre eksport for Brian, nok var det som reddede mig fra totalt at bukke under. Da jeg startede ved Brian, var jeg kørt så langt ned som det nok er menneskeligt muligt. Min normal vægt havde i mange år lagt på 64 kg, hvor nu lå på 39 kg.
Det var en ny tilværelse, og epoke i mit liv, som begyndte, da jeg startede med at køre Sverige. Blot det at skulle sove i lastbilen, var lidt af en overvindelse. Jeg havde aldrig rigtigt brudt mig om camping, men det skulle jeg nu til at vænne mig til, og nå ja ..... det var jo kun et år .....
Det skulle vise sig, at jeg hurtigt skulle få smag for det liv, som var på landevejen som eksport chauffør. Jeg fandt hurtigt ud af at kammeratskabet der, var noget ganske specielt. Oplevelserne mange, og med tiden fik man opbygget et godt forhold til kunder, og disponenter. Vi kørte dengang for Freja, som på det tidspunkt, nok var et af de bedste steder at køre. Der var god tone, og altid opbakning fra disponenterne. Der var fed humor, og vel tilrettelagte ture, som uden problemer kunne hænge sammen. Der var aldrig brok.
En ny ting, jeg også skulle til at forholde mig til, som ikke var noget man tog særligt seriøst førhen i tiden, var K/H reglerne. De havde altid været der, men på de få år jeg havde været væk fra branchen, var der pludseligt blevet strammet voldsomt op, og det var nu noget man begyndte at tage seriøst. Selv jeg måtte til at lære reglerne. Det var også, på det tidspunkt Tacographen begyndte at komme i bilerne... dælens til djævelskab, som man nu ikke kunne løbe om hjørner med. Meningen om det skrammel, var der ikke mange af blandt chauffører. Det var nu ikke længere muligt at have Anders - Andersine, eller Rip, Rap og Rup And med ud at køre, andet end som læsestof i køjen, sådan noget lort.....
Det skulle dog vise sig, at mange, inc jeg selv, opdagede at denne nye ting, var til vores fordel. Der var nu ingen mulighed for at presse os til at køre mere end loven tillod.
Der var i den periode fuld knald på alle kedler, både i transport branchen, og selvsagt også i industrien. Der blev transporteret vare i en vildskab på tværs af kloden. Det gav rigtigt mange spændende opgaver som skulle løses. Det var en anden type transport end jeg var vant til fra fragtmændene. Godset kunne være en del større, og aflæsnings forholdene en del anderledes. Der var også forskel på hvordan dansker og svendsker håndterer gods, og det må jeg alligevel give vores naboer i øst, et hvert svensk husmandssted med respekt for sig selv, har en Volvo gummiged med pallegafler stående i baghaven, og mødte man en almindelig gaffeltruck i Sverige, kunne man være ganske sikker på at ejeren af virksomheden, var dansk.
En af de lidt sjovere opgaver, og ikke helt ufarlige, var at køre autoværn til de Svenske veje. Det skulle aflæsses midt på vejen, med biler farende rundt om ørene.
En af de mere udfordrende opgaver, kunne være landbrugs maskiner, som var blevet læsset i forenden af traileren, hvorefter disponenten kom i tanke om at ændre turen under vejs..... Hrmpf.....
Fortsætter under billeder
Ret hurtigt efter at være startet med at køre for Brian, må jeg erkende at jeg havde fået lysten tilbage til at køre lastbil, og jeg nød at være tilbage. Selvom det var lange arbejdsdage, kunne jeg langt hen ad vejen selv tilrettelægge min hverdag.
Som tidligere fortalt, havde jeg været totalt kørt over af mit eget liv. Det her job, skulle vise sig at være det som fik mig op igen. Jeg begyndte at tjene penge, og kunne igen klare mig selv. Men det skulle vise sig, at fortrædelighederne ikke var over. Nu var jeg nemlig pludseligt, og uden at vide det blevet social bedrager, og på det nærmeste dybt kriminel.
Det forholder sig nemelig sådan, at når man er på sygeløn fra det offentlige, får man penge forud. Ikke at man kan få noget før man har brugt hver eneste 25 øre man skulle have, men derfra kan man få lidt at leve for.
Jeg fik nu ansættelse ved Brian midt i en måned, og det er ulovligt .... for det skulle jeg jo have meddelt det offentlige d. 1. inden jeg var startet på job ...... Tja... jeg forstår godt det kan være svært at komme ud af ledighed, med den måde tingene fungerer på. Hvis du følger reglerne, står du uden indtægt 2 måneder. Man fastholder mennesker i systemet, og bryder de så ud af det, skal man være ualmindeligt velhavende, for ikke at overtræde loven.
Efterhånden, lære man at håndterer den slags fortrædeligheder, og man lever med at være kriminel, lige i den henseende. Livet begyndte stille og roligt at vende tilbage for mig, og det gjorde min vægt også. Som fortalt, vejede jeg kun 39 kg da jeg startede ved Brian, men efter et par måneder må jeg sige, at det ændrede sig en smule ..... hmm ..... Ca 2 måneder efter jeg var startet på eksport, med masser af færge sejlads, og gode spisesteder på min vej, begyndte arbejdstøjet at stramme en del til om maven .. det osse det nymodens vaskegrej som får tøjet til at skrumpe, eller noget... En dag hoppede jeg på vægten, og hold da kæft en løjnhals, den påstod at jeg vejede 85 kg. Noget måtte gøres, og det gjorde jeg så. Til stor morskab, for kollegaer, vognmand, og kunder havde jeg købt en cykel, som konsekvent var med på traileren, og som blev brugt flittigt når jeg holdt fri et eller andet sted. En tur på 5 - 10 km om dagen var ikke unormalt. Det gav 2 gode ting, jeg fik vægten ned, og fik en masse gode oplevelser, ved at cykle rundt, hvor jeg nu landede. Det kan godt anbefales :)
Ønsker jer en rigtig dejlig Weekend
Fortsættes i en ny tråd en anden dag
KE
Kommentarer
Send en kommentar