Det er ved at være et stykke tid siden jeg sidst har skrevet om mit liv i transport branchen, så derfor får i lige et nyt afsnit her. Jeg er faktisk ret overvældet over hvor mange som har gidet læse om en ganske almindelig chaufførs liv og daglig dag. Tusinde tak :)
Tid til branche skifte
Efter at have kørt chokolade og dyremad nogle år, blev prisen budt ned, og det betød at jeg måtte tilbage til distributions kørsel. Der var bare det at jeg nok var blevet lidt magelig ved at køre full load kørsel. Jeg var egentligt også ved at være mæt af at køre bil. Hverdagen føltes lidt som en skrue uden ende. Det var bestemt ikke pga vognmændene eller kollegaerne, bare en eller anden form for mæthed, og trang til at prøve noget andet. Jeg havde en del arbejde i mit eget firma, så det kunne ikke passe mig bedre, da min far spurgte om hvorfor jeg ikke bare sprang ud i at være fuldtids selvstændig. Han havde også eget firma, og vi kunne hjælpe hindanden med projekter.
Lidt af en satsning
At springe ud i at blive selvstændig, er en kæmpe satsning, og selvfølgeligt noget man skal have familien med på. Vi diskuterede det hjemme, og beslutningen blev taget. Jeg fik købt en lille Toyota Dyna, og lidt værktøj. Arbejdet kom faktisk ind i en lind strøm, på trods af at det var sidst i 90`rne, hvor der ikke var særligt mange penge blandt folk. Jeg fik nogle rigtigt gode kredit aftaler med leverandører af fliser og planter. Banken ville overhovedet ikke hjælpe, så det var bare at håbe på det bedste, og satse på at opsparingen rakte til der begyndte at komme penge ind for alvor.
Det skulle så vise sig, at der er mange ting at lære når man starter virksomhed. Der er mange faldgruber, og der er mange platenslagere, også blandt helt almindelige mennesker.
Dengang, smed man ikke bare et link på Fjæsen, og så delte reklamen sig af sig selv. Næ Nej ... det var avis annoncer og et godt omdømme, som gjaldt dengang.
Man bliver klog af skade, men sjældent rig
En rigtig træls erfaring jeg gjorde dengang jeg startede, var at arbejdet væltede ind efter den første annonce. Problemet var bare, at nogle mennesker bevidst spotter nystartede, og får dem til at udføre arbejde, velvidende at de ikke har pengene til at betale, og netop det skete for mig med de første 3 kunder. Det slog økonomien en del ud af kurs. Anlægsarbejde er noget som strækker sig ofte over uger, eller mere, og når regningen så skal være betalt, vil der ca være gået 2-3 måneder. 3 job som ikke blev betalt, pris 105.000 dkr var dælme noget af en nedtur.
Noget skulle ske, hvis jeg ikke skulle lukke næsten inden jeg havde fået begyndt. Jeg gik til nogle af de vognmænd jeg havde kørt for i tidens løb, og fik stort set ved dem alle afløser job. Det betød at jeg kunne køre om natten og arbejde for mig selv om dagen, og på den måde få rettet skuden op igen. Det var dog noget som tog lang tid at få halet ind, og derfor var der også perioder hvor jeg faktisk nærmest ikke sov i ugevis. Til gengæld vidste jeg heller ikke hvem jeg selv var til sidst. Ikke noget jeg kan anbefale at prøve.
Opstarten var bestemt lærerig, men bestemt ikke noget der gav plus på kontoen. Det gik mod vinter, og det begyndte at ebbe ud med hvad jeg kunne lave af anlægsarbejde, hvad skulle der nu ske, jeg kunne ikke bare daske rundt hjemme i flere måneder uden indtægt. Jeg vil helst ikke til at køre lastbil fast igen. Jeg begyndte at kigge mig omkring efter noget at foretage mig i vinter halvåret. Tingene løste sig faktisk, ved et tilfælde. Jeg kørte en afløsertur for den "tovlige vognmand" og var endt på Løndal Gods med olie i tromle. Jeg kom der til at snakke med Skovridderen, og han kunne faktisk godt bruge en mand til at klippe pyntegrønt, så var det en aftale, og jeg skulle starte med det samme.
Arbejdet i skoven blev faktisk et super godt og langt samarbejde. Det blev til at klippe grønt, fælde juletræer, plante nyt skov, fælde træer ved stormfald, hvilket der var flere af i de år og hjælpe med vedligehold at deres mange ejendomme, det var et fantastisk sted at være.
Tingene rettede sig
Jeg havde fået en hård medfart i opstarten med min virksomhed, men tingene begyndte at lykkes. Jeg var blevet en del mere forsigtig med hvem jeg tog job for. En dag ringede en mand fra udkanten af Vejle, at han havde et projekt han gerne ville have lavet. Jeg tog ud og kiggede på det, og det viste sig at hele haven skulle lægges om, alt skulle ryddes, og laves nyt. Jeg lavede et tilbud til dem. Det var et tilbud langt over 150.000 dkr, og mindsandten om de ikke sagde ja....... hmmmm..... alle røde lamper blinkede i neon. Jeg lavede en kontrakt med dem, og forlangte en bank garanti... det var ok. Manden i huset sagde at det fixede han, og jeg kunne bare køre ind i Jyske bank i Vejle og hente den dagen efter. Så langt nåede jeg aldrig. Om eftermiddagen ringede en dame fra Jyskebank til mig, og spurgte om jeg virkeligt ville betale 1200 dkr for en bank garanti? Ja selvfølgeligt ville jeg det, jeg havde jo sat en del penge til før, og det ville jeg ikke prøve igen.
Bankdamen sagde at hun syntes jeg skulle spare de penge, og at hun ville give mig sit ord på at jeg fik min betaling, når arbejdet var udført. Ok.... jeg tog chancen .....
Det var her jeg ansatte de første par folk til at hjælpe. Jeg havde en del andre job inde også, og det her projekt ville komme til at tage en del tid.
Vi gik igang, og der blev ryddet, kørt væk og lagt sand ud i lange baner. Det kørte rigtigt godt det projekt. De 2 jeg havde ansat og jeg arbejdede godt sammen, og selv om den ene af dem ikke havde prøvet anlægsarbejde før var han virkeligt dygtig.
Da vi havde arbejdet en måneds tid, lidt til og fra, kom manden vi arbejdede for og sagde : er i ikke ca halvvejs? jo det passede nogenlunde. Jamen mangler du aldrig penge? Øhhh.... joo .. det gjorde jeg da... Jamen så kom lige ind inden du køre hjem. Da jeg kom ind, lå der en checks på 75.000, min mistro, var i den grad gjort til skamme. Resten faldt den dag jeg afleverede det færdige projekt.
Et par måneder efter ringede manden igen. Har du travlt? Det havde jeg faktisk, men spurgte om der var noget galt? Joja .. kan du ikke skynde dig at komme, og tag lige 15 nye fliser med, MEN du skal komme inden min kone kommer hjem, og jeg vil give hvad som helst .... Jeg skyndte mig at køre hjem og hente fliser og så til Vejle. Da jeg kom der ind fik jeg forklaring. Manden havde været igang med at male havemøbler, og havde været uheldig at spilde på fliserne. Han var skrækslagen for hvad konen ville sige. Jeg skiftede fliserne, og lige akurat inden fruen i huset kom hjem. Min undskyldning for at være der var at jeg lige skulle tjekke alt var ok :D ... Jeg nænnede sgu ikke at sende en regning til ham.
Ja det var jo ikke så meget om transport denne gang, men det andet er jo også en del af mit liv, og som de fleste ved kom jeg tilbage ;)
Fortsætter i en ny tråd en anden dag
Kommentarer
Send en kommentar