Lørdag d. 5 maj, skriver min veninde til mig, på en sms om jeg har lyst til at tage med hende til Århus, og bare gå lidt rundt og shoppe. Det siger jeg ja til, hvilket mange mænd ville syntes var en tåbelig ide af mig. At frivilligt at blive slæbt med fra butik til butik i en storby gågade er vel ofte en mands værste marreridt. Man ved som regel i en sådan situation, at jo lettere dankortet bliver jo tungere bliver byrden af vare som skal slæbes med gennem diverse butikker kilometer efter kilometer. Heldigvis har min veninde eget dankort, og vil bestemt ikke have at man slæber hendes indkøb, så på det punkt ville jeg godt turde tage en tur mere.
Ligeledes behøvede jeg heller ikke at skulle trækkes gennem samtlige tøjkurve i hele gågaden. Det blev faktisk en rigtig hyggelig dag. Da vi ankom til Århus parkerede vi i nærheden af gågaden, og efter en lille gåtur ad Åboulevarden endte vi ved Magasin`s hoved indgang, så det blev første butik vi besøgte, og der fulgte jeg blot med rundt. Efter 1½ time der gik turen så til Salling, hvor jeg da vi kom ind meget bestemt blev gennet ud igen af min veninde. "Gå nu ud og køb kaffe mens jeg kigger her" var beskeden. Som beordret så gjort.
Jeg køber en kop kaffe hos bageren i Salling, og sætter mig udenfor ved et af deres cafeborde. Jeg elsker at sidde på en gågade, og bare kigge på mennesker. Uanset hvor i verden man er, er det sjovt at sidde stille og bare betragte mennesker. De mange typer, som findes. Man kan aflæse deres humør, deres sinds tilstand.
Mens jeg nu sidder der og nyder kaffen, og en særdeles politisk ukorrekt smøg, får jeg øje på en hjemløs, som står ved indgangen til Salling. Han står og sælger Hus forbi, bladet som giver nogle af de hjemløse en smule penge til at overleve for.
Jeg giver mig til at holde lidt øje med ham, måske ikke særligt pænt gjort, men der er noget særligt ved ham, han passer ikke ind i mit billede af en hjemløs. Jeg ved godt man skal passe meget på med at dømme mennesker, for jeg ved alt for godt selv, hvad det vil sige at ramme bunden fra stor højde. Heldigvis for mig havde jeg et godt netværk til at gribe mig, inden det gik helt galt.Men for mig er en hjemløs ofte forbundet med mennesker som hele livet har haft det svært, fra udsatte familier, eller bare nogen som ikke passer ind i det almindelige samfund.
Den hjemløse mand ved Salling`s indgang, har sit hjem bundet fast på en ældre cykel, så jo der passer det godt nok med en hjemløs. Der er bare noget ved ham, som fortæller at han virkeligt har mistet meget i sit liv. For at beskrive hvad jeg så. Han er en stor mand, meget høflig og venlig. Egentlig også velsorineret efter omstændighederne, han lignede ikke en bums. Han åbnede døren, når nogen kom med hænderne fulde, smilede til dem, og prøvede ikke på at presse folk til at købe hans blade.
Jeg er af natur nysgerrig, og det begyndte at irritere mig at jeg ikke kunne regne den hjemløse mand ud. Jeg tømte kaffekoppen, og rejste mig og gik hen til ham. Jeg spurgte ham om hvad et blad kostede. 20 kr sagde han og smilede. Det viste sig at han var Nordmand, og det blev min undren ikke mindre af. Jeg købte et blad af ham, og sagde så til ham, at han ikke lignede en typisk hjemløs. Han kiggede lidt undrende på mig.
Jeg fortalte ham at jeg havde siddet og betragtet ham et stykke tid, og spurgte ham om det var i orden at jeg spurgte ind til hvordan han var havnet på gaden med en cykel som hjem? Han smilede og sagde, "ja det må du gerne", og så fortalte han mig kort om sig selv. Jeg var målløs over at høre ham fortælle, men samtidigt gav det mening, at han ikke passede ind i mit billede af hjemløse.
Kort fortalt, hedder han Bjørn, og kommer fra Norge lidt uden for Oslo. Han er uddannet ingeniør, og specialist i at bore efter olie. Han havde været ansat i et stort olieselskab i Danmark, men var blevet fyret efter 20 års arbejde her i landet. Han fortalte at det er en svær branche at få job i, da der ikke er brug for ret mange af hans slags. Han havde forsøgt sig med at komme ind for byggeri, men han er for højt uddannet, til at nogen vil have ham. Han har boet og arbejdet i Danmark i 20 år, men da han er Norsk statsborger vil man ikke hjælpe ham i det danske system. Ligeledes siger man i Norge, at da han har boet i Danmark så mange år, vil de heller ikke hjælpe ham. Bjørn sidder mellem 2 stole, og må som højt uddannet, bo og leve på gaden, og sælge Hus forbi, for at overleve.
Jeg kender ikke omstændighederne om hvorfor Bjørn mistede sit job i Danmark, og ej heller om han har problemer med alkohol, dog virkede han ganske ædru. Men det undre mig at man skriger på højt uddannede mennesker i Danmark, fra udlandet, og vil favoriserer dem på alle måder, når man så ikke lige skal bruge dem mere kastes de på gaden.
Der mangler et eller andet sted, at de virksomheder som hyre arbejdskraft ind, også bliver pålagt et ansvar for de mennesker de ansætter, uanset om de er højt uddannede, eller om det blot er arme/ben ansatte i byggeri, rengøring eller transport branchen, og uanset hvor de kommer fra i verden.
Jeg er ret sikker på at den hjemløse mand Bjørn meget gerne vil væk fra gaden, og at han gerne vil have et liv igen, hvor han ikke behøver at sælge blade på gaden for at overleve, så ejer du en virksomhed der lige står og mangler en ekspert i at bore huller i jorden, eller blot et job man kan leve af, kan du finde Bjørn ved Salling i Århus, eller ved Salling i Ålborg, hvor han normalt står.
Både skriv og billede er med Bjørn`s tilladelse
KE
Kommentarer
Send en kommentar