Den mageløse udvikling ... eller noget ....
Nå, men lad os nu komme tilbage til
80`rne og 90`rne. Der skete en masse ting i de 2 årtier. Det havde
faktisk været sådan, at Danske Fragtmænd, Post væsnet og DSB
gods, havde haft en form for monopol på gods transport indenrigs i
Danmark. Speditions firmaer som de var kendt dengang, var noget som
tog sig af eksport. De brugte faktisk i stor stil fragtmændene til
at køre mindre sendinger rundt i DK. Det gav faktisk en form for
stabilitet i transportbranchen. Man kunne få det som det kostede at
køre som vognmand.
Engang sidst i 80`rne, blev det
besluttet at bygge en ny fragtcentral, på DTC i Vejle. Det betød at
den gamle central på Sjællandsgade skulle lukkes, og sammenlægges
med centralen i Horsens, som så også måtte lade livet. Samtidigt
blev centralen i Vejen for lille, og der byggede man en helt ny.
Faktisk var det sådan, at centralen i Vejen, blev en del mere
hyggelig at komme på, mens noget af den stemning som var på Vejle
Fragtcentral gik tabt med de nye forholde, det blev simpelthen for
stort, og Svend Jensens sommerhus blev nedlagt, og flyttet til et nyt
kontor på DTC. Egentligt var det fine forholde på den nye central i
Vejle, med cafeterie osv, hmm …. selvfølgeligt lige ved siden af
Svend Jensens kontor..... ikke optimalt, hvis man vil gemme sig lidt
for vognmændene. Den største katastrofe skete da et eller andet
fjols kom på den tåbelige ide at sprænge Havnens varmestue i
luften. Fremskridt fremskridt fremskridt …... men for hvem? Et
stykke af Vejles kultur var væk for altid. Og ligeså noget af vores
frihed.
Vejle by ændrede udseende i rigtig
stor stil i de år. Det meste industri, som var dengang, lå i
midtbyen, og på havnen. Hvad jeg husker, var der 2 spinderier, den
ene lå i vestbyen, et sted som i dag er en form for kulturcenter, og
det andet lå bag banegården. Egetæpper lå i Grejsdalen, hvor man
også kunne finde Dansk Stål Industri, et firma som fabrikerede
værktøj, så som hammerhoveder, øksehoveder, koben osv. et
særdeles støjende sted at komme, og når valserne kørte, stod
lastbilen nærmest og hoppede uden for fabrikken. G Funder i skoven
op ad Fredericiavej et sted man ikke skulle møde sig selv, eller en
magen til, vejen ned til dem er så smal, at 2 lastbiler ikke kan
passerer hinanden. Slagterierne lå ligeledes nede omkring havnen. De
er enten helt fjernet, eller bliver i dag brugt som kontor og
beboelses bygninger. Vejle midtby, blev op gennem 90`rne tømt for
industri, som blev flyttet oven for bakkerne.
Som ung kan rastløsheden overvinde en
90`rne blev også der hvor jeg blev
lidt rastløs. Polle og Frits blev derfor enige om at en ny chauffør
skulle køre Vejen turen, og at jeg så skulle med til Århus. WOW …
Det var lidt af et kultur chok. Byen er monster stor, i alle tilfælde
i forhold til Vejle og Vejen. Fragtcentralen på Søren Frichsvej,
var en yderst moderne og effektiv central. Godset farrede afsted
rundt på terminalen på et bånd helt af sig selv. Det var ganske
spændende at komme med derop. Nu var jeg også sammen med en del
flere kollegaer, og det var ganske hyggeligt. Sammenholdet var i top.
Det var nok også der mit forhold til Frits blev væsentligt
forbedret. En af de ting jeg forsøger at bruge her, er at netop de 2
vognmænd var utroligt gode til at fortælle historier fra deres liv,
noget vi unge kunne sidde stille og lytte til i timevis.
Jeg vil tro jeg kørte ca et par år på
Århus. En dag på centralen i Vejle kom en anden vognmand, og
spurgte om jeg ikke snart havde kørt længe nok for Svend Jensen.
Jeg sagde i første omgang nej, da lige netop den vognmand ikke havde
det bedste ry. Men han blev ved med at spørge, og love guld og
grønne skove. Jeg snakkede med min daværende samlever om det. Hun
kendte ham ganske udmærket godt, da han kom fra samme område som
hende. Jobbet ver ret tæt på hvor vi boede, og de ekstra penge der
kunne tjenes kunne vi godt bruge, da vi lige havde købt vores drømme
ejendom, som skulle fikses lidt op, så beslutningen blev at skifte
vognmand. Jeg vælger ikke at fortælle navnet på vognmanden. Som
fortalt havde han ikke det bedste rygte, og jeg må sige, at han
heller ikke levede op til det ….... han var mere end dobbelt så
slem..... der skulle virkeligt gode nerver til at være der.
Det var virkeligt et sted hvor der
skulle hænges i og rygtet om at man ikke brugte sikkerhedsfodtøj,
men kondisko det sted var helt reelt der skulle løbes. Kollegaerne
var rigtigt gode, og rare at arbejde sammen med, der var der ikke
noget at komme efter. Dagen startede altid med at omlæsse bilerne
midt i gårdspladsen, på det landbrug vognmanden også havde. 3
lastbiler blev kørt tæt sammen ved siden af hinanden, med snuderne
ind i gårdspladsen, og 3 blev bagget tæt sammen den anden vej,
således det blev til en stor læsserampe. En ting jeg oplevede fra
dag 1 var at mens vi nu holdt der og omlæssede var der ingen tvivl
om når vognmanden vågnede. Stuevinduet blev nærmest sparket ud i
gården, og så røg de første skideballer ud over gårdspladsen.
Det drejede sig simpelthen om at blive færdige med omlæsning så
hurtigt som muligt, og se at komme væk.
Allerede den første dag, blev jeg i
tvivl, om det her nu også var en god ide, men det var jo heller ikke
nemt at komme krybende tilbage til Polle og Frits så hurtigt. Jeg
måtte bide tænderne sammen, og give det en chance. Som tidligere
fortalt, er jeg opdraget til ikke at løbe fra pladsen i utide.
Fortsættes i en ny tråd en anden dag :)
KE
Kommentarer
Send en kommentar