Erhverv med modsatte interesser
Når man har et job på landevejen, og har været der mere end 30 år, kan det ikke undgås at man også møder et par betjente under vejs. Det er såmænd også sket for mig nogle gange. Heldigvis har det ikke været ret mange gange der er kommet en bon ud af det. Når jeg tænker efter er det kun 2 gange.
Til gengæld, har der været en del løftede pegefingre. De kan jo godt være lidt nærtagende nogle af de der betjente. Mens jeg kørte i Vejen området, lærte man hurtigt de lokale betjente at kende. Vejen havde deres egen Politistation, med deres faste betjente, som futtede rundt og holdt lov og orden. Som jeg har fortalt, var K/H reglerne måske nok noget som eksisterede dengang, men også noget der blev set stort på, både af chauffører, og politi, det var ikke noget nogen af os gik op i. Det eneste der kunne komme på tale, var hastighed.
Lige uden for Vejen mod Bække, lå en rasteplads, hvor når jeg havde tid, tog min madpakke. Det skete dog at de lokale sheriffer også mente de havde krav på at opholde sig på samme plads, og de syntes bestemt ikke altid at jeg skulle være der samtidigt, så det endte altid med at jeg skulle tjekkes. De forsøgte at vinke mig igennem pladsen, men jeg insisterede på at jeg ville holde der, og sådan blev det, også selv om det tog et kvarter med hiv og sving, og en mega løftet pegefinger fordi mine skiver adskillige gange var kørt ovenud af pappet, hvad hastigheden angår, som sagt tidligere var bilerne ikke begrænset dengang. Efter de første slagsmål, lærte vi at accepterer hinandens ideer, om pladsen, de holdt deres kontroller, og jeg spiste min madpakke der.
Det skete også somme tider de ikke var helt tilfredse med mine parkeringer rundt i byen, men jeg tror faktisk efterhånden de opgav at irettesætte mig, og de vidste også, at jeg jo var hurtigt væk igen hvis jeg holdt et dumt sted. En gang var en ældre betjent ret meget oppe i det røde felt. På det som hedder Torvegade i Vejen lå en tandlæge. Han boede på 3. sal, og fik ret tit pakker. Neden for hans indgang lå et busstoppe sted, og det var jo smart at kunne holde ind der, og lige smutte op med pakkerne, men det mente en ældre betjent i byen ikke. Da jeg kom ned til bilen igen stod betjenten og så noget skummel ud. "Kan du ikke se det er et busstoppested de holder på" spurgte han med knurrende stemme. "Jo da, og kan du ikke se det her er en pakkebus" spurgte jeg ham...... han så bestemt ikke ud som om han brød sig om svaret, og jeg fik at vide om jeg så kunne komme afsted....... det valgte jeg så at gøre uden protest.
Kort tid efter jeg var startet ved Svend Jensen, havde jeg anskaffet mig en Schæferhund. Den elskede at køre bil, og begyndte at komme med på job. Den lå for det meste bare og sov i bunden, og var lige oppe og kigge hvor langt vi var på turen. Jeg behøvede aldrig at låse bilen, for der var ikke nogen som gik ind i den, når de så kræet. Dog var der engang en betjent som formastede sig til at forsøge at tage nøglerne fra bilen. Det slap han ikke så heldigt fra. Jysk sengetøjslager som det hed engang, det som hedder Jysk idag, havde en butik, på hjørnet af Vesterbrogade, og Ågade i Vejle. Et lidt træls sted, da man ikke kan holde på Vesterbrogade, og Ågade har standsning og parkering forbudt i den ene side og parkering forbudt i den anden. Underligt nok havde beboerne i Ågade en dårlig vane med at parkerer, der hvor der både var standsning op parkering forbudt, mens der hvor der kun var parkerings forbud holdt der ingen. Vejen blev flittigt brugt af politiet, når de kom fra stationen i Skolegade. Nu var det bare sådan, at jeg skulle levere til Jysk butikken en dag, og holdt faktisk rigtigt nok, men da alle andre holdt ulovligt var det mig som blev proppen i Ågade.
Efter at have leveret nogle af varene i butikken, og kom ud til bilen igen, holdt der en patruljevogn, som ikke kunne komme forbi, og ved min lastbil stod en betjent temmeligt hvid i hovedet. Han var samtidigt også temmeligt rasende. Han havde forsøgt at tage nøglerne fra bilen. Da han havde åbnet døren, ventede der en 30 kg storsmilende overraskelse på den anden side. Dyret havde med sit kæmpe smil, som den havde for vane at sætte lyd på smidt betjenten ud af bilen igen. Betjenten råbte og skreg og skældte ud over både hunden, og min parkering. Jeg spurgte ham om han virkeligt mente at jeg havde et problem? Det mente han. Jeg bad ham om at tage lidt skilte undervisning, og hvis han derefter stadigt mente jeg havde et problem kunne han jo sende en regning, men at jeg syntes han skulle bruge ventetiden til jeg var færdig med at læsse af, til at skrive dem som holdt ulovligt parkeret. Han satte sig tilbage i patruljevognen, og baggede tilbage til Skolegade.
De 2 bøder
Den første bøde jeg rendte mig til, var efter en del år, og efter jeg var stoppet ved Svend Jensen. Jeg havde fået en tur som gik til Fredericia, som også er byen hvor jeg engang i 1965 kom til verden. Det havde gået lidt stærkt den dag i December, og selvfølgeligt var der razzia for sprit alle steder. Det kunne jeg jo være ligeglad med, da jeg jo stadig var på job. Den vurdering, var en betjent på Snarremosevej i Erritsø dybt uenig i. Jeg røg ind, og skiven skulle absolut tjekkes. Det var den første bil jeg kørte med fartbegrænser, 115 km/t kunne den klare, og det havde den også den dag. Samtidigt var morgenen også en af dem, hvor kun lige kilometer tallene var blevet skrevet på skiven, resten kunne jo klares om aftenen ... bon ..... 6000 dkr ........ hrmpf....... Han ville absolut beholde skiven, men kunne ikke give mig en kvittering. Hans kollegaer sagde til ham at han skulle give mig en advarsel og lade mig køre, da det ikke var lastbiler de var ude efter, og at hans opførsel kunne være skyld i at sprit billister smuttede forbi dem, men det ville han ikke.
Anden bøde var faktisk en P-bøde. Jeg havde fået hængerkort, og var kommet tilbage til Svend Jensen igen, hvor jeg havde fået et hænger træk at køre med. En Mercedes 1220 .. fin bil, men dog kunne Ejer Bavnehøj dog godt være lidt af en udfordring, med 40 ton kattemad, jeg opdagede netop med den bil, hvorfor man har lavet en cykelsti i siden af motorvejen. Nå men det var et side spring. En dag skulle jeg læsse af i det ny industri efter Bilka i Århus, og jeg kunne ikke finde et sted at sætte hængeren. Jeg kørte ud af Viborgvej, og opdagede at der var et grus vigespor, lige efter motorvejen, og der satte jeg så hængeren. Det er godt nok motortrafikvej, men pyt, der holdt også masser af personbiler, og hængeren var væk fra vejen. Afsted det gik med varene på forvognen. Da jeg kom tilbage, hoppede en betjent rundt om hængeren, og da han så min bil kunne han nok godt regne ud at hængeren hørte til den. Han farrede ud på vejen og stoppede mig viftende med arme og ben. Arrig så han ud, og selvfølgeligt stoppede jeg. "Er det din anhænger det der?????" spurgte han, og jo det kunne jeg bekræfte. Jeg bad ham om at smutte ind til siden, så jeg kunne komme ind til hængeren, i stedet for at holde og spærre en motortrafikvej, til fare for både ham selv og resten af den Århusianske trafik. Jeg baggede til hængeren og hoppede ud til betjenten. Han forklarede mig arrigt at jeg holdt ulovligt parkeret. Det ville jeg så ikke give ham ret i, da der jo var et grus vigespor, og at der jo holdt 10 personbiler samme sted. Han spurgte mig så om jeg kunne se noget P-skilt? Til det svarede jeg, at der jo blev stjålet så meget i den by .......det svar tog han ret ilde op. Betjenten spruttede af arrigskab da han gav mig bøden, på 450 kr, Humor er ikke alle betjentes stærke side :)
KE
Fortsætter i en anden tråd en anden dag :)
Kommentarer
Send en kommentar