Verdens dårligste købmænd findes blandt danske erhvervsledere






Jeg ved ikke om det er mig eller Dansk Industri og lignende varmen er steget til hovedet.
Vi har mere end 100.000 arbejdsløse danskere, og alligevel ønsker man en ladeport for udenlandsk arbejdskraft.

Hvorfor? Vi skal have vækst, vækst, vækst og endnu engang vækst. Der skal sælges i en vildskab, men hvad er det virksomhederne sælger?

Tja … kig engang langs vores kyster i sommervarmen. Det er jo nærmest ikke til at finde en plet at folde badehåndklædet ud på, for bare affald som er skyllet i land. Store plastic øer vokser op i havene. Hvor ofte køre du selv på genbrugspladsen med skrammel som har hobet sig op i garagen eller på loftet?

Vi køber og smidder ud i en vildskab. Din vaskemaskine går i stykker, måske blot en kilrem som er røget, eller et relæ som er stået af. Hvad gør du? ….. køber en ny vaskemaskine selvfølgeligt. En vaskemaskine koster et par tusinde, mens det koster 1500 at skifte relæet eller remmen.

Det går godt i Danmark, og der er fuld fart på industrien. Der mangler hænder og der kan sælges uendelige mængder. Danmark er kendt for høj kvalitit på produkter i alle afskygninger, og næsten gratis. Det er her filmen knækker for mig.

Jeg mener helt klart vi har nogle af verdens dårligste erhvervsledere og købmænd i Danmark. Ved starten af 1900 tallet vidste erhvervsledere, at udbud og efterspørgsel, var det som bestemte priserne på deres vare. Når det gik godt satte man prisen op, samtidigt med at man ansatte de arbejdere der skulle bruges, vel at mærke egne landsmænd. Når så tingene klingede af blev prisen skruet ned, og det var så også der man begyndte som arbejdstager at forsikre sig mod arbejdsløshed.

Dengang blev der sat til side i gode tider, så man kunne stå imod i dårlige tider, det gjorde at virksomheder ikke væltede som fluer så snart tingene klingede af.

Samtidigt blev tingene lavet solidt, så det kunne holde, og det havde en pris så det kunne betale sig at reparerer på dem. Det gav job, både hos producenter og de værksteder som kunne reparerer.

Det er jo ganske forrykt at et 40”HD tv koster mindre i dag end et 15” sort/hvidt kostede midt i 60`rne, og ikke kan betale sig at reparerer hvis det går i stykker. Kig blot selv ind på elektronik lageret på din genbrugsplads næste gang du kommer der.

Vi vader rundt i billigt lort, som ofte er købt på nettet, kørt rundt i villakvarterene, på 17 meter lange lastbiler, som køre max 4 km på litter diesel fra den anden ende af kloden.

Kan det vanvid stoppes? Nemt. Det er et spørgsmål om politisk vilje. Begræns grådige aktionæres mulighed for at presse virksomheder, ved at lave loft over hvor meget de kan hive i egen lomme, og lad disse være med til at betale gildet når tingene går ned ad bakke, og ikke sende regningen videre til samfundet, altså dig og mig. Der ud over kan, man afhjælpe affaldsproblemet, ved at lægge afgifter på alt for billige vare, til gavn for samfundet ( skoler, sundhedsvæsen og alm velfærd) Kort sagt, lad svinene (de som tjener på lavsi kvalitet, og dårlig moral) betale, for oprydningen.

Lad os få genindført godt købmandskab, høj moral, og sund økonomisk tænkning i toppen af dansk erhverv.

KE

Kommentarer